Perfektionisme

Jeg troede bare det var mit selvværd, der var noget galt med.

Hvad er det egentlig for en størrelse?

Perfektionisme er et begreb, der dækker over tendensen til at stræbe efter meget høje og krævende standarder. Det viser sig som en indre kritiker, der altid er vågen og oplagt. Uanset hvor udmattet du måtte være, så er perfektionisten klar med gode råd og den har altid en holdning til, hvad du kan gøre for at få det bedre.

Perfektionister er udstyret med ekstremt følsomme antenner, der hurtigt opfanger, hvis der er kritik i luften. Og perfektionister vil gøre hvad som helst for at undgå kritik.

Perfektionisten længes i den grad efter anerkendelse og beundring, så det værste du kan udsætte en perfektionist for er kritik. Det gør sååå ondt heeeelt ind i sjælen.

Og perfektionisten vil anstrenge sig meget for at undgå kritik. Så meget, at hun kan være helt udmattet, stresset og deprimeret. Ja, selv angst kan hun få!! Hvis den indre kritiker har fået for meget taletid over for lang en periode.

Perfektionismen kan have mange forklædninger. Måske kan du genkende nogen af disse symptomer:

  • Føler dig stresset
  • Det er vigtigt for dig at være en tjekket karrierekvinde
  • Lavt selvværd
  • Mor, der er meget opmærksom på dine børns udseende, evner…
  • Usikkerhed i forskellige sammenhænge
  • Det er meget vigtigt, at du har “styr” på tingene
  • Har meget tankemylder
  • Meget selvkritisk
  • 12- tals pige
  • Ofte dårlig samvittighed
  • Er meget bekendt med udtrykket – “ du må yde før du kan nyde “
  • Ofte taler hårdt til dig selv
  • Tøj-kriser
  • Har svært ved at ligge på sofaen uden dårlig samvittighed
  • Sammenligner dig meget med andre

I mange år vidste jeg ikke, at jeg var perfektionist!!

Hvordan kunne jeg være det, når jeg da ikke havde styr nok på noget som helst!?

At det var min indre kritiker, der altid fortalte mig, at jeg kunne gøre mig mere umage med alt, hvad jeg gjorde, var jeg ikke klar over.

Jeg vidste, at jeg led af kronisk dårlig samvittighed. Havde dage hvor jeg var over- lykkelig og andre dage, hvor jeg var helt nede i kulkælderen. Og ofte hang det sammen med, hvorvidt jeg havde fået anerkendelse eller kritik af min chef/kollega/veninder/ mor/kæreste m.m.

Jeg troede bare det var mit selvværd, der var noget galt med. Og det var det egentlig også.
Når du lytter til perfektionisten og den får lov at blive hørt og styrer dit liv, så hamrer du dit selvværd ned under gulvplankerne og du er din egen værste kritiker.

Så en perfektionist har et lavt selvværd og det er selvforstærkende på grund af perfektionismens natur!!

Når jeg arbejder med perfektionister, handler det om flere ting:

  • Lukke munden på perfektionisten
  • Opdage de følelser af usikkerhed, der ligger bagved
  • Lære at tage dig kærligt at de følelser
  • En gang for alle lære perfektionisten, at det er dig, der styrer den og ikke omvendt

Du kan aldrig slippe af med perfektionisten. Og det er heller ikke meningen. Den har måske ført dig hen til steder/uddannelser/jobs m.m. du ikke vil undvære.
Men når den kommer til at styre dig og ikke omvendt, så har du et problem.

Så en del af processen er at lære at blive opmærksom på dig selv, dine følelser, dine sanser i kroppen. Du skal simpelthen fra hovedet og ned i kroppen – meget mere af tiden.

Når vi lærer at tage os af vores krop og følelser, vil der sprede sig en fred, ro og balance, som er umulig at opnå via hovedet.

I det samfund vi lever i, er det næsten umuligt at være i fred, ro og balance hele tiden.
Men det er muligt at lære at tage kontakt til det rolige sted, som vi alle har indeni. Når vi har kontakt derinde er det muligt at få mere balance, ro og overskud – uden stress, angst, depression og dårlig samvittighed.

Så læs mere om, hvad jeg tilbyder 

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Jeg har i 15 år hjulpet perfektionistiske kvinder med at være i stand til at realisere deres ambitioner og nyde livet med god samvittighed.

Faktisk har jeg aldrig mødt en perfektionist, jeg ikke kunne hjælpe, så du er i trygge hænder.