Om mig

I dag ved jeg, at når jeg taler nedsættende og kritiserende til mig selv,  har jeg glemt at lytte til mine behov.

Jeg hedder Anne Karina Busch

Jeg er psykoterapeut. Lige så længe jeg kan huske har jeg ønsket at gøre en forskel her i verden og jeg elsker at støtte kvinder der kender til:

  • Tankemylder
  • Den indre kritiker
  • Dårlig samvittighed
  • Siger ja til for meget

Det kender jeg selv rigtig godt til og har brugt mange år på at lære at være min egen bedste ven i stedet for at være min egen største kritiker.

Jeg har været opmærksom på, at jeg havde selvværds problemer. Følte mig aldrig pæn nok, god nok, klog nok, flittig nok.

Der var altid en stemme indeni mig, der sagde, at jeg godt kunne tage mig lidt mere eller meget mere sammen – uanset hvor udmattet eller umage, jeg havde gjort mig.

Det var skruen uden ende! De dage, hvor jeg tillod mig at ligge på sofaen, var det altid med dårlig samvittighed! For der var altid noget, der lige kunne gøres.

Jeg skriver til dels i datid. Jeg har været på en længere indre personlig rejse, men jeg opdager stadig, at jeg har dage, hvor jeg ikke får passet på mig selv. De perioder, hvor jeg ikke lytter indad. De dage hvor jeg siger ja til for meget! De dage, hvor jeg er mere i fortiden og fremtiden end til stede i nuet.

Jeg har i mange år arbejdet som privatpraktiserende psykoterapeut

Og det står meget klart for mig, at når vi ikke er i nutiden får vi masser af symptomer, som kan diagnosticeres, som:

  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Perfektionisme
  • Lavt selvværd

Når jeg ikke føler mig god nok, er der en del af mig, der siger, at det kan jeg jo bare gøre noget ved! Så siger min indre kritiker, at jeg må gøre mig mere umage, arbejde noget mere, træne mere, tage pænere tøj/make-up/ sætte håret pænere. Altsammen for at jeg skal føle mig god nok eller ligefrem bedre (end andre, som jeg sammenligner mig med). ( Det er sgu lidt flovt at indrømme ).

Det mønster ødelægger mit selvværd!

Jo mere behov, jeg  har for at føle mig god nok, jo større behov har jeg for lære at behandle mig selv på en kærlig, medfølende og bevidst måde, så jeg kan opbygge mit selvværd i stedet for at nedbryde det – altså blive min igen bedste ven.

I dag ved jeg, at når jeg taler nedsættende og kritiserende til mig selv,  har jeg glemt at lytte til mine behov. Jeg har været mere optaget af andres behov og den går altså ikke, hvis jeg vil have et balanceret liv uden stress og uden dårlig samvittighed.

Hvis du kan genkende noget af det, jeg taler om, og kan mærke, at du også gerne vil lære at tage meget mere vare på dig selv og gerne vil kunne slappe af uden dårlig samvittighed, vil jeg elske at støtte dig. Jeg har mange års erfaring – dels fra min egen fortsatte rejse, dels gennem mange hundrede klienter

Lad mig støtte dig

Jeg vil så gerne støtte dig på din kærlige rejse – væk fra et mønster, der ødelægger dit selvværd til et mønster og en måde at være i verden på, der er meget mere kærlig og omsorgsfuld.

Og her til slut en lille reminder <3 Det er faktisk muligt både at være karrierekvinde, have et tjekket hjem, være en omsorgsfuld kæreste, veninde, mor og tage dig af kærligt af dig selv.

Så læs mere om, hvad jeg tilbyder

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Jeg har i 15 år hjulpet perfektionistiske kvinder med at være i stand til at realisere deres ambitioner og nyde livet med god samvittighed.

Faktisk har jeg aldrig mødt en perfektionist, jeg ikke kunne hjælpe, så du er i trygge hænder.